Det siger andre om Henriette
Jeg mødte Henriette til afspændingsbehandling, i forbindelse med stressbelastning. Min krop var stressramt, urolig og fyldt med tankemylder. Afspændingsbehandlingen indledes med snak, hvor Henriette hjælper mig, med at få sat ord på noget af der fylder, samt tro på at det nok skal blive godt igen.
Efterfølgende foregår behandlingen, hvor man ligger på stor madras, med tæppe over sig, samt varme små sandsække på ankler og mave. Min vigtigste opgave under behandlingen er at være tilstede. Hvis tankemylder kommer, så flyt fokus til Henriettes hænder.
Når jeg går fra en times afspænding, har jeg den lækreste ro i kroppen, samt noget godt at bruge tankerne på i hovedet.
Afspænding er for mig kropslig afledning, ro og positiv erfaringer.
Vi er så glade for dig, fordi det aldrig står stille i din undervisning.
Du er hele tiden i stand til at holde os i gang, og vi keder os ikke i et sekund. Du er rigtig god til hele tiden at variere øvelser, og man når aldrig at kede sig under øvelsen. Du trækker den ikke i langdrag.
Hvis man ikke er så god til en øvelse, så er du hurtig til at finde alternativer og iøvrigt gå videre. Din opfindsomhed gør, at der er noget for enhver evne og smag i din undervisning. Du er også god til at udfordre os på alle niveauer.
Al sport skal være sjovt. Du er god til at gøre det sjovt samtidig med at vi får bevæget os. TAK.
For det er blevet den største selvfølgelighed at skulle røre sig blandt søde mennesker i det fri i alle aldre. Det er Henriettes fortjeneste!
- Der er et rigtig fint samvær om fælles motion – og i al slags vejr. Alle kan være med. Om sommeren med yogamåtten eller plastikposerne under armen til at runde motionen af. Om vinteren med hue og handsker – og om foråret med de største forventninger til det hele.
- Hver lørdag er jeg til mor-barn-motion ved skønne Brede værk. Min mor er 74, jeg er 52. Måske min datter på 19 også snart kommer med?
- Hvem vil undvære Henriettes gode humør, skarpe tunge og meget motiverende program, hvor alle kan være med? Kom og leg!
- Det er langt fra et træningscenter, det er enestående og friskt – og midt i den lille æblelund ved Brede Værk. Så bliver det bare ikke bedre!
- Stærkt vanedannende, godt samvær, god motion – og så midt i en naturskøn tidslomme i Brede.
Det blev en god start på det der skulle vise sig at skabe næsten afhængighed, Henriette kan med sit fantastiske overskud og gevaldige energi motivere de fleste, få falder fra og det taler for sig selv. Turen igennem skoven med indlagte øvelser giver en god balance mellem løb, smidighedsøvelser og så lidt nydetid også. Alt foregår i en glad og positiv tone, med støn, pust og sjove bemærkninger undervejs. I vinterhalvåret, den mørke tid, kom pandelampen i brug, sjovt at opleve skoven i det ”smalle” lys. Jeg glæder mig til flere ture i skoven, uanset vejret.
Efter en afspændingsbehandling er man godt brugt. Det er som om man selv har arbejdet hele kroppen igennem, men det er Henriette der har gjort alt arbejdet. Og det virker.
Jeg tager uddannelse sammen med Henriette, og hun er virkelig dygtig og samtidig har hun en let energi og er empatisk i sin professionalisme.
Med sin uddannelse som psykomotorisk terapeut, tager hun udgangspunkt i kroppen til alle sine behandlinger – og vi ved jo godt at kroppen har alle svarene.
Henriette kan læse din krop og er samtidig skarp til at stille lige præcis de spørgsmål der passer til dig, hvis du vælger en coachsession.
Alle behandlinger kan jeg varmt anbefale.
Henriette har klinik i Virum lige op ad skoven, så sæt gerne lidt tid af efter behandlingen til at gå en tur og mærke effekten af behandlingen.
Hver ENESTE gang jeg kommer til løb om tirsdagen kl 17.00 ved teknikbyen, er jeg glad og føler mig SÅ godt tilpas efterfølgende!!
Det er løb, med den rette mængde fysisk udfordring. Altid i små opdelinger, så vi alle kan være med.
Personligt sætter jeg meget pris på intervaltræning, og når Henriette hiver elastikker op af posen til vores opvarmnings program …
★★★★★ store stjerner
Den personlige træning, har gjort at jeg fik hjælp til at strukturer min træning. Henriette fandt en løbemakker til mig, og jeg kom igennem vinteren med masser af dejlig motion og overskud, hvad jeg er meget taknemlig for. Henriette er meget dygtig fagperson, og hendes tilgang til sundhed bygger på en masse viden og en bred sundhedsforståelse.
Selvom træningen kan være hård og krævende, er der altid plads til smil og latter.
Motion i naturen = anti stress
Motion i naturen, er kommet for at blive, hverfald for mig. Lene Aabo, 8 års “elev”
Motion i naturen, er bare så godt hele året og i alt slags vejr.
Motion i naturen, = velvære og en ny lørdags familie.
Når jeg løber i mørket under stjernerne, mærker jeg hele min krop, fra fodsåler til hårrødder.
Når jeg løber i mørket under stjernerne, mærker jeg hele min krop, både i nuet og resten af aftenen. Jeg kan næsten ikke vente til næste tirsdag.