STRESS

  • Forebyggelse af stress.
  • Komme videre efter en stressbelastning.
  • Få hjælp til at blive klogere på dig selv og din krops signaler.
  • Finde din balance imellem job og fritid.

Stress kan gøre dig meget klogere på dig selv.

Mange mennesker henvender sig til mig, med ønske om forebyggelse af stress eller med stress som deres problematik. Stress kan skyldes en ubalance mellem privatliv og job, at du ikke har mærket dine egne behov og grænser eller kan opstå i forbindelse med en voldsom oplevelse, en langvarig ubalance fx fordi du mistrives i dit job, har været syg, har problemer i parforholdet, har mistet en nær ven eller et familiemedlem. Eller at du altid sætter andre før dig selv, og føler dig udkørt og udbrændt.

Problemet kan også være en indre tilstand, hvor du ikke rigtig kan sætte fingeren på, hvorfor du har det, som du har det. En følelse af ikke at trives, uden at du helt ved hvorfor. Eller måske har du svært ved at mærke, hvad du selv har lyst til, eller hvordan du egentlig har det.

Stress handler i det hele taget om pres, der ikke er taget til efterretning i tide.

Jeg plejer at sige, at først hvisker kroppen, så taler den, så råber den, så skriger den og til sidst lægger den dig ned, hvis du altså ikke lytter.

Reaktionerne begynder ofte med søvnbesvær eller pludselig voldsom følelsesmæssig reaktion som vrede eller gråd. Det kan også være en fysisk fornemmelse i kroppen, som ondt i maven, trykken for brystet eller ondt i hjertet, en følelse af grundtræthed, tristhed, tankemylder eller glemsomhed.

Jeg har stor erfaring med at hjælpe mennesker, der har stress inde på livet. Jeg hjælper dig til at finde din vej. Herigennem bliver du klogere på dig selv, på dine ressourcer og valg i livet, og på, hvordan du bruger dine erfaringer i fremtiden, når du en anden gang møder noget, der tænder op under dine stresssignaler.