SAMTALE

– MED RUM TIL ALLE DINE TANKER

Et liv med større overskud, glæde, indre ro og retning det er noget af det jeg hjælper mine kunder med. Jeg skaber et rum for refleksion, hvor du finder dine svar, bl.a via mine spørgsmål og fysiske, øvelser der ”guider dig til at lytte til kroppen”.

Jeg kan hjælpe dig med at se nye muligheder og veje at gå eller som en mulighed for at stoppe op og ”kaste lys på dit liv og dine drømme”, måske kan det leves endnu bedre!

Flere kommer for at få støtte og vejledning til sundere livsvaner, f.eks. motion, mindre alkohol, bedre søvn eller mere ro i hverdagen.

Måske har du brug for hjælp til at komme igennem en svær periode eller en krise. Her skaber jeg rum og plads til refleksion og støtter dig i processen.

Henriette er virkelig dygtig og samtidig har hun en let energi og er empatisk i sin professionalisme. Med sin uddannelse som psykomotorisk terapeut, tager hun udgangspunkt i kroppen- og vi ved jo godt, at kroppen har alle svarene. Henriette kan læse din krop og er samtidig skarp til at stille lige præcis de spørgsmål, der passer til dig.

Eva

45 år.

Jeg ønsker at hjælpe mennesker med:

At blive sin egen bedste ven, at stole på at du ved hvad der er bedst for dig og dine omgivelser, og at få mod til at udforske nye sider af dig selv og livet.

Mit arbejdsgrundlag
Jeg arbejder med din kropsbevidsthed, hjælper dig til at blive bedre til at sanse din egen krop og blive bevidst om dine reaktioner, dine følelser og dine tanker. Få viden om hvornår og hvorfor du reagerer som du gør. Eller hvorfor andre reagerer som de gør.

Jeg stiller dig nysgerrige, åbne spørgsmål, hvor du bliver klogere på dig selv og dine automatiske reaktioner.

Via vores samtale og dit arbejde mellem møderne, bliver du klogere på dit værdisæt, hvem du allerhelst vil være, hvordan du behandler dig selv og hvorfor du gør som du gør.

Skønt at få lov til at reflektere, så letter det og jeg bliver mig selv igen

Susanne

46 år.

Samtalerne kan være i min klinik eller i naturen

Flere undersøgelser viser at vi tænker bedre, når vi bevæger os i naturen. Der er højt til himlen, og plads til såvel de lige som krogende træer, og det betyder at din kreativitet stimuleres. Når vi er i naturen, syntes mange, at den personlige udvikling bliver lettere og mere kropslig forankret. Samtidig med at det er givende at bevæge sig, mens vi samtaler og nye tanker opstår.

Når det giver mening, bruger jeg naturen som symbolsprog: F.eks. at gå på nye stier, stå ved en skillevej og vælge retning eller at turde at gå ind i det ukendte. Den konkrete handling i naturen er med til at tydeliggøre din proces og forankre den kropsligt.

Den kropslige forankring, hjælper dig til at skabe en bevidsthed, der er med til at skabe en varig ændring. Det kræver oftest hjælp at blive bevidst om adfærden, mod til at bryde mønstre og ændre gamle mønstre, og at holde fast i nye indsigter, også når det bliver svært.

 Efter et besøg hos mig, kan du gå ud ad døren, og være ”klogere” på dig selv, end da du kom – og med nye handlekompetencer.

HVOR FOREGÅR DET?

Samtalerne foregår i min klinik på Geelsskovvej 27, 2730 Virum.

MIN COACH UDDANNELSE

Læs mere om min coach uddannelse her: idacademy.dk